Søg i denne blog

onsdag den 24. september 2014

Hvad sker der i hjernen efter lang tids alkohol forbrug?


Alkohol påvirker hele kroppen, men hvilke konsekvenser har det for hjernen, når man over længere tid har drukket alkohol? Hjernecellerne bliver hårdt ramt. Værst går det ud over den del af hjernen der kaldes Hippocampusen. Hippocampusen er den del af hjernen hvor at indlæringen og langtidshukommelsen sidder. Det vil sige at hvis man over længere tid har haft et overforbrug, er man ofte blevet mere glemsom, alt efter omfanget af ens overforbrug. Faktisk kan man få konstateret "alkoholdemens". Alkoholdemens kan modsat "normal" demens forbedres hvis man mindsker sit forbrug af alkohol. De typiske symptomer for alkoholdemens er hukommelses- og indlæringsproblemer samt nedsat koordinationsevne. 

Der har over længere tid været snak om at man kan "drikke hjernen ud",  med det menes der at når man drikker dræber man hjerne cellerne. Det er nu bevist at det ikke passer. For hjernen vil blive skadet, men kun over kortere tid. Hjernen er nemlig så smart indbygget at den kan genopbygge sig selv igen. Men hvis man har været misbruger i mange år tager det tid, faktisk helt op til 10 år, før hjernen er gendannet. Tiden på gendannelsen handler meget om mængden af forbrug, men i den grad også om genetik.     


Derfor vil det altid anbefales at holde sig til enten ingen alkohol, eller minimere sit forbrug. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar