Søg i denne blog

torsdag den 25. september 2014

Hvad synes i ?

Hvad er fordelene/ulemperne ved at være påvirket af rusmidler?

Er der ulemper ved belønningssystemet?

Hvorfor kan man blive afhængig af rusmidler?

Synes du at alkohol skal være ulovligt?

Vi vil gerne have gang i en diskusion her på bloggen, så skriv hvad i synes i kommentarfeltet.

Konsekvenser ved alkohol

En genstand svarer til 1,5 cl eller 12 gram ren alkohol. 

Når kroppen nedbryder alkohol sker den største del i leveren (90%) og resten sker ved sved, udånding og urin (10%). Efter et langvarigt forbrug af alkohol, kan det føre til leversygdomme, som skrumpelever og leversvigt. Det mest hyppige der sker er skrumpelever, hvis din leve skrumper så er den blevet hård fordi at den har dannet bindevæv. 

Konsekvenser mens du er påvirket af alkohol i trafikken:

-Dit syn bliver dårligere 
Du får sværere ved at se i mørke, eller hvis det er tåget. Hvis du blændes af en modkørende bil, går der længere tid, før dit syn bliver godt igen.

-Din reaktionsevne bliver langsommere

-Du reagerer langsommere i trafikken, og det kan være farligt.

-Dine bevægelser bliver klodsede 
Bevægelser, som normalt er rolige, bliver mere voldsomme, f.eks. når du skal bremse eller dreje.

-Din hukommelse bliver dårligere 
Du glemmer måske at blinke, tjekke sidespejlene, eller du overser vigepligten.

-Din realitetssans bliver dårligere 
Du overvurderer dine egne evner i trafikken.

Alkohol er giftigt stof. Alkohol er forbundet med mere end 60 forskellige sygdomme. 

Her ses en række billeder af hvorfor du ikke skal køre bil når du er påvirket.

Her er du ikke påvirket, og har et fuldt udsyn.

Her er din promille 0,5.

Her er din promille 0,8.

Her er din promille 1,5.

Her er din promille 2,0.

Forsøg om belønningssystemet


Belønningssystemet var noget vi brugte meget, tilbage i stenalderen. Dengang var det ikke lige så let at få fedt og søde ting f.eks. bær og nødder. Så belønningssystemet fik menneskerne til at syntes at bær og nødder var gode for dem. Dopamin er det stof, som får os til at syntes at det er godt for os, og får os lyst til at få mere af det.

Vi lavede så et videnskabelig forsøg, for at teste om om vi mennesker stadig den dag idag, foretrækker søde sager. 

Forsøget forgik på den måde, at vi spurgte folk om de helst ville have en kop vand, eller saft. Test personerne vidste godt at der henholdsvis var vand og saft i kopperne. Resultatet viste at 2 test personer valgte vand og 21 test personer valgte saftevand.

Det viser noget om at vi mennesker stadig gør brug af vores belønningssystem, og vi bliver tiltrukket af det søde. For det har vi smagt, og det kunne vi godt lide. Vi mennesker har også en tendens til at tror, at der er smag i farver. Og bliver tiltrukket af det, for det er interessant. Derfor har slik også nogle interessante farver, men hentyder stadig til en smag.


Herunder ses resultatet i et diagram:



10 grunde der kan føre til alkoholmisbrug

400.000 dansker er misbruger af alkoholl. Det kan skyldes forskellige grunde. Herunder er 10 forskellige grunde til at man kan blive afhængige af indtaget af alkohol:

Livskvalitet:
Hvis man kommer i en dårlig periode i sit liv. Og man har svært ved at komme oven på igen. Så er alkohol hurtigt virkende og man kommer hurtigt på andre tanker. Det er en let løsning hvis man ikke kan bære alle tankerne. Hvis det er en længere periode, kan alkohol indtaget blive vedvarende.     

Fester:
Mange unge mennesker deltager i fester, nogle oftere end andre. Der bliver typisk serveret alkohol, og hvis man ofte fester og drikker en del alkohol, indtager man meget  jævnligt. Det kan føre til afhængighed, efter en periode med mange deltagelser i fester. 

Konflikter i familien: 
Hvis der er krise eller dårligt sammenhold i familien, kan det være svært at være del af den. Hvis man ikke kan håndtere det, vælger nogle at begynde på at indtage alkohol og glemme de grimme tanker om familien. 

Arbejdedsproblemer:
Hvis man ikke føler sig velkommen på sin arbejdsplads, eller man er meget dårligt stilet. Kan man indtage alkohol for at glemme at man føler sig udstillet.

Ensomhed:
Ensomhed kan fylde meget i livet. For at undgå, at fokusere for meget på det. Kan man indtage alkohol for at tænke på noget andet.

Depression:
Depression kan forkomme af mange ting, og med kraftige depressioner kan det være svært at komme oven på igen. Men for ikke at blive for deprimeret, kan man indtage alkohol, for at mindske depressionerne.

Miljø:
Hvis man vokser op i et hårdt miljø, med mennesker i området som ryger hash, er voldelige og drikker meget kan man måske ikke bare lade vær med at sige fra.

Gruppepres:
I en gruppepresset situation, kan det være svært at sige fra. Fordi at dem omkring dig opmuntrer dig til indtage alkohol (eller andre former for rusmidler). Hvis gruppepres forekommer jævnligt, kan det blive en vane og på den måde kan man blive afhængig af indtagelsen. 

Fortid:
Hvis man har haft en hård fortid, hvor man f.eks. har mistet nogen, kan man sidde fast i fortiden og kan på den måde få dannet dårlige vaner som f.eks. at drikke meget alkohol. 


Socialarv/ normer:
Indtagelse af alkohol kan være en socialarv, fx: hvis en far, mor eller bror drikker.

Så starten på afhængighed har oftest noget med livskvalitet at gør ligegyldigt om det er på arbejdspladsen, i familien eller mellem fremmede. 



onsdag den 24. september 2014

Hvad sker der i hjernen efter lang tids alkohol forbrug?


Alkohol påvirker hele kroppen, men hvilke konsekvenser har det for hjernen, når man over længere tid har drukket alkohol? Hjernecellerne bliver hårdt ramt. Værst går det ud over den del af hjernen der kaldes Hippocampusen. Hippocampusen er den del af hjernen hvor at indlæringen og langtidshukommelsen sidder. Det vil sige at hvis man over længere tid har haft et overforbrug, er man ofte blevet mere glemsom, alt efter omfanget af ens overforbrug. Faktisk kan man få konstateret "alkoholdemens". Alkoholdemens kan modsat "normal" demens forbedres hvis man mindsker sit forbrug af alkohol. De typiske symptomer for alkoholdemens er hukommelses- og indlæringsproblemer samt nedsat koordinationsevne. 

Der har over længere tid været snak om at man kan "drikke hjernen ud",  med det menes der at når man drikker dræber man hjerne cellerne. Det er nu bevist at det ikke passer. For hjernen vil blive skadet, men kun over kortere tid. Hjernen er nemlig så smart indbygget at den kan genopbygge sig selv igen. Men hvis man har været misbruger i mange år tager det tid, faktisk helt op til 10 år, før hjernen er gendannet. Tiden på gendannelsen handler meget om mængden af forbrug, men i den grad også om genetik.     


Derfor vil det altid anbefales at holde sig til enten ingen alkohol, eller minimere sit forbrug. 

Hvad er belønningssystemet?

Menneskers hjerne er beriget med et belønningssystem. Mennesker har brug for beløningssytemet for at kunne overleve, derfor er beløningsstemet ikke kun en dårlig ting.
Belønningssystemet er det der udløser stoffet dopamin, dopamin udløses når man gør noget rart. Når dine øjne ser noget du godt kan lide så siger din hjerne at det skal du have i munden.  

Når vi drikker alkohol så tilfredstiller vi vores trang og bliver belønnet med dopamin. Det er den følelse alkoholiker blandt andet bliver afhængige af.
Mennesker er afhængige af dopamin. Man kan ikke kun få dopamin ved at drikke eller spise, det bliver også udløst hvis man får stillet sin lyst til sex eller at man bare får udløst en trang. Belønningssystemet sidder i den forreste del af hjernen, som kaldes frontalapperne.

Mennesker har fundet ud af hvilke ting der udløser dopamin ud fra erfaringer de har gjort sig.

Når du foreksempel ser på dette billed af nogle vingummier, løber din mund så ikke i vand?  Det  er dine erfaringer og din hjerne der fortæller dig at vingummier er gode, selvom at du godt ved at vingummier ikke er gode for dig. Hvis du nu får et stykke slik i munden så bliver din hjerne tilfredstillet og der bliver udløst dopamin. 

Danskernes forbrug af alkohol


Danmark har et stort forbrug af alkohol, og har været samfundets fortrukkende rusmiddel i hundrede år. I den videskablige verden kaldes alkohol ethanol. Ethanol er det mest brugte, og er et af de mest farlige og skadelige rusmidler. 
Alkohol bruges i mange sammenhænge fx: til familiefester, til at give en bedre stemning, hurtigere. Men alkohol kan også give den konsekvens at familier bliver splittet, fordi alkohol spiller en for stor rolle. 

Indtaget af alkohol for en dansker over 14 år er i gennemsnit ca. 1 liter ren alkohol pr. måned, hvilket svare til 2,8 genstande pr dag. 
Forbruget er meget spredt mellem indbyggerne. Der er findes ca. 400.000 storforbrugere og de drikker 50% af det samlede forbrug, hvilket svare til 14 genstande dagligt pr. person. Så faktisk drikker den "almindelige dansker"  ikke så overdreven meget.
De resterende danskere (3,6 mio.) drikker de resterende 50%, der svarer til 1,5 genstande dagligt. 

Forbruget af alkohol er stort, så stort at de unge i Danmark er de unge der drikker allermest i Europa. 

Hvordan optages alkohol i kroppen?



5 minutter efter vi har indtaget alkoholen kan det måles i blodet, men hvordan optages det egentlig i vores kroppe? Alkoholen bliver først og fremmest optaget i mavesækken og tarmene. Ca. 20% af alkoholen bliver optaget i mavesækken, og de resterende 80% i tarmene. Dog kan fordelingen ændres, hvis man har spist meget fed mad. Den fede mad gør at alkoholen langsommere kommer igennem mavesækken, og derfor ikke så hurtigt bliver optaget i kroppen. Det vil sige at hvis man har mad i maven bliver man langsommere beruset. Omkring en time efter at man har indtaget alkoholen, kan man se den fulde påvirkning. 

Før i tiden troede man at drikke som sodavand,danskvand og champagne ville gøre at alkoholen blev optaget hurtigere i kroppen pga. det store indhold af kuldioxid. Senere har man dog fundet ud af at det viste sig at være forkert. 

Alkoholen blander sig med blodet og væsken i kroppen. 10% af alkoholen i blodet bliver udledt af sved, urin og udånding. De resterende 90% bliver nedbrudt i leveren. Leveren er det sted hvor alkohol og affaldsstoffer bliver nedbrudt. Det sker ved at leveren nedbryder alkoholen til eddikesyre. Eddikesyren kan derefter nedbrydes af kroppens normale nedbrydnings system. 

Hvis man er storforbruger af alkohol kan det føre til skrumpe lever, fordi leveren kommer på overarbejde. 

Velkommen til vores kampagne

Hej vi er 3 piger fra Utterslev skole. I denne uge har vi Dansk Natur Videnskabs Festival (DNF). Vi har valgt at arbejde med den afhængige hjerne. Vores opgave var at vi skulle lave en kampagne, om hvordan alkohol optages i kroppen og konsekvenserne ved alkohol i hjernen. Vi har valgt at arbejde tværfagligt, men med biologi som hovedfag. Vores kampagne sætter fokus på at: Hver genstand skader dig. Vi håber at i vil følge med.